|
Emner, der eventuelt kan indgå i kurset:
- Besøg på et foderstof, gennemgang af forskellige foderemner.
- Dissektion af grise hos lokal dyrlæge.
- Hjemmeblander, foderrecepter.
- Registrering i hverdagen, E-kontrol.
- Kommunikation mellem medarbejdere.
- Arbejdsplanlægning.
- Reproduktion.
- Kuldudjævning.
- Dyrevældfærd.
- Medicinhåndtering.
Kursusleder er Ian Lyng, Ungdomskontoret, som kan kontaktes på tlf. 87 28 18 40 eller e-mail ian@lmo.dk for yderligere info.
Pris for kurset er kr. 2.200 + evt. undervisningsmaterialer og forplejning.
Nedenfor kan du læse om, hvordan fagkurser i LandboUngdom er opbygget og hvilke punkter, der kan indgå i undervisningen de enkelte mødeaftener. Kurset Aktuel Svineproduktion på engelsk er opbygget efter samme model som de fagkurser der undervises på dansk.
Målet for kurset:
- Et fagligt forum, hvor kursisterne mødes og diskuterer faglige emner i relation til deres daglige arbejde
- Et socialt forum, hvor kursisterne kan være sammen
- At Kursisterne forstår sammenhængen mellem deres handlinger og teorien bag fodring og registrering
- At kursisterne får lov til at afprøve nogle teorier i praksis og får en dialog med deres arbejdsgiver herom.
Kursets indhold/emner er sammensat på baggrund af oplysninger fra fagudvalg svin, som har peget på emner, som skolerne ikke kan uddybe mere.
Fagkurserne i Region Viborg er et AMU-kursus i samarbejde med Nordjyllands Landbrugsskole.
Her følger eksempler på hovedemner som kan indgå på møderne:
1. møde:
Opstartsaften hvor kursets indhold og kursusleder præsenteres.
Faglige emner: Præsentation af forskellige fodermidler, firmaets foderprogram og foderpriser. På mødet får deltagerne forskellige indlægssedler og foderpriser med hjem samt foderprøver af fodermidler og foder (F.eks. cobs), som kun få fodrer med.
2. møde
Faglige emner: Dissektion af en gris for at få viden om tarmsystemet, og hvor de forskellige fodertyper optages. Efter dissektionen snakkes der om foderets betydning for mave-tarmsygdomme, mavesår og diarre mm. Det er en rigtig god ide at koble dette sammen med dissektionen.
3. møde:
Faglige emner: Foder - hjemmeblandede og færdigfoderet. Diskussion af indlægssedler, fodermidler i færdigblandet foder, konsistens og lugt. Beskriv foderets konsistens, vægtfylde, energiindhold, FEsv, mængde pr. dyr - lille/stor gris. Vigtigheden af rent og rigeligt vand. Hvad skal grisen bruge de forskellige næringsstoffer til? Oplysninger på indlægssedlerne/blanderecepter og hvorfor er de forskellige ting nævnt osv.
Fordele og ulemper ved henholdsvis færdigfoder og hjemmeblandet foder. Evt. Foderherbarium. Kursisterne samler et foderherbarium ud fra de prøver, de har fået udleveret og beskriver fodertyperne – korn, proteinfoder mm. Hvilken virkning har de enkelte fodertyper på grisens vækst og sundhed.
4. møde:
Fagligt emne: Registrering – hvad er værdien af at registrere, hvad kan man tjene på at registrere, og hvad kan man tjene på at behandle en syg gris rettidigt? Hvilke registreringer sker der i stalden og hvorfor registrerer man. Diskuter gode ideer til registrering fordele/ulemper, udvikle eget system. Afprøv tøjklemmemetoden hjemme på bedriften.
Omkring registrering kunne man også snakke medicinregistrering og avlsarbejde. Hvorfor er det vigtigt at holde styr på hvilken sædportion der bliver far næste gang?
Hvilke registreringssystemer er der? Hvorfor har E-kontrol en værdi? Øvelse: Kig på en E-kontrol eventuelt fra en af kursisternes arbejdsplads. Hvilke tal har en værdi, som eleverne kan være med til at ændre ved at udføre deres arbejde godt? Hvor kan man finde fejl i en E-kontrol og hvad betyder disse fejl? Hvilke andre programmer findes der til monitorering af en svinebesætning i det daglige, f.eks. farmwatch. Beregninger af de enkelte holds præsentationer ved alt ind alt ud osv.
5. møde:
Emne: Kommunikation – hvordan kommunikerer de ansatte og lederen/læremester med hinanden. Hvorfor er det vigtigt at kunne give en ordentlig besked? Hvad betyder en dårlig overlevering af en besked? Øvelse: Del holdet i mindre grupper, udpeg en leder og en observatør i hver gruppe. Lederen sidder bag en skærm og kan ikke se gruppen. Ud fra lederens instruktioner skal gruppen nu f.eks. bygge en bil i lego. Observatøren noterer de reaktioner, han/hun ser. Svarer resultatet til det lederen forventede og hvorfor ikke? Hvad gik galt? Ved kommunikation kan man måske også snakke om motivation for at gøre en god indsats. Under kommunikation snakkes der også, om hvordan man leverer registreringerne videre til en kollega.
6. møde:
Fagligt emne: Arbejdsplanlægning – rettidighed og omhu. Optimering af arbejdstid – hvordan tilrettelægger man opgaverne bedst muligt. Hvornår er det mest optimalt at registrere og hvorfor? Hvilke opgaver kan man gøre på samme tid? Opsyn og behandling – på vej ned for at behandle et dyr i fjerneste ende af stalden kigger man efter de andre dyr, har de det godt, er der noget, der skal registreres til behandling, foderjustering, sygdom, andet?
Øvelse: kursisterne prøver at beskrive deres opgaver i løbet af ugen. Diskuter hvordan opgaverne kan blive bedre. Skritmåling (hvor mange kilometer går du om dagen). Der er rådgivningscentre der arbejder med optimering af arbejdstiden i besætningen (erfaringer fra dem vedr. typiske ”fejl”).
7. møde:
Aktuelt emne eks.
- Et af holdet selvvalgt emne som fastsættes den første eller anden gang, og afvikles sidst i forløbet.
- Tema reproduktion, evt. fat i en ”løbemester” der kan præstere en høj faringsprocent. Kuldudjævning ; hvordan gøres det mest optimalt osv.
Dyrevelfærd; Hvad går det ud på; hvorfor kommer vi i avisen; hvilke hjælpeværktøjer finder der for at optimere velfærden (tjekliste søer og smågrise/slagtesvin); Pladskrav; få eleverne til at stille sig indenfor det areal et tilsvarende antal slagtesvin har til rådighed.
8. møde
Aktuelt emne kan være midt i kurset
9. møde
Aktuelt emne kan være midt i kurset
10. møde:
Praktisk prøve: a. Beskriv x antal foderprøver, som har været gennemgået i kurset, beskriv fodertypen, hvad det bruges til, hvilken virkning det har på grisen.
b. Vurdér et so kort – hvilke oplysninger er der på kortet, hvad kan de bruges til?
c. Vurdér en E-kontrol (med en bevidst fejl).
Til top
|
Fagkursus Aktuel Svineproduktion henvender sig til de medarbejdere som arbejder på danske svinebedrifter. Kurset er et praktisk orienteret kursus, hvor problemstillinger fra medarbejderens hverdag bearbejdes. Kurset varighed er 30 timer fordelt over 10 uger. Kurset afsluttes med en kursusopgave, som skal beståes for at eleven kan modtage kursusbevis.
